Projekt Udsat – Forløbet

Philip gruer for de næste 7 timers togtur

(Nedenstående er skrevet inden afrejse, og krydret med uddrag fra den oprindelige projektbeskrivelse. For at læse mere om selve forløbet, se Anders’ eller Philips’ blog fra turen)

I midten af februar rejser Anders og Maria Kofoed Pedersen sammen med den unge til Indien. Den vigtigste grund til at vælge Indien, er at der er mulighed for at have base i Sewa Ashram. Sewa Ashram er et behandlings- og rehabiliteringscenter for udstødte i det indiske samfund, og her kan den unge igennem mødet med forskellige former for arbejde og mennesker lære sig selv at etablere en hverdag.

At besøge Sewa Ashram kan være et tiltrængt kontekstskifte for den unge, der måske i Danmark bliver opfattet som “ham den voldelige”, “ham den problematiske” mv. Alle disse opfattelser kan “fange” den unge i kategorier, som kan være så stigmatiserende, at det vanskeliggør en positiv udvikling. Den unge bliver opfattet som et problem og kan stort set ikke gøre noget for at komme af med dette prædikat. Når verden omkring ham opfatter ham som et problem, vil hans selvopfattelse og hans adfærd således også blive præget af det.

På Sewa Ashram er der mulighed for, at den unge kan slippe for denne problemidentitet. Her vil han ikke blive opfattet som “ham den irriterende” mv., men tværtimod blive modtaget som fx “ham den interessante dansker”. Han vil blive mødt med nye øjne, store indiske smil, nye forventninger og nyt håb. Og netop dette kan være med til at starte en positiv udviklingsproces hos ham. På Sewa Ashram er han pludselig ikke mere ham, der skal hjælpes, men ham der hjælper. Han vil blive opfattet som en ressourcestærk person, hvilket netop kan blive til en art selvopfyldende profeti, som giver ham en ny selvopfattelse.

Personer involveret

I hele projektperioden vil der være tilknyttet en primær person som har det overordnede pædagogiske, faglige og sikkerhedsmæssige ansvar. I dette pilotprojekt vil det være Anders Kofoed Pedersen (se under Initiativtageren), der fungerer som primærperson. Derudover vil der være en sekundær person der har ansvar for at træde til, og støtte op i det omfang den primære person behøver det. I dette tilfælde vil det være Maria Kofoed Pedersen. Derudover vil Carsten Villadsen, som flere gange har været i Sewa Ashram, rejse med i de første to uger for at hjælpe projektet i gang. Dagene og ugerne vil så gå med at arbejde, hvor den unge får mulighed for at prøve forskellige former for arbejde af. Derudover vil Anders undervise den unge i ting som han kan bruge i hverdagen, fx mundtligt engelsk og skriftligt og mundtligt dansk.

I slutningen af forløbet vil moderen til den unge komme på besøg i ca. to uger. Moderen er, i dette tilfælde, den unges mest stabile voksenkontakt. Hun har selv haft et problematisk liv, men der hersker ingen tvivl om at hun vil sin søn det bedste. Formålet med at lade hende komme på besøg, er at hun får lov til at se den udvikling den unge er gået igennem i Indien og hun stifter selv bekendtskab med Sewa Ashram. Det gør det nemmere for dem begge at snakke om den unges oplevelser, når de vender hjem.

———————————————————

Philip er nu stået op og ligesådan Lotte – Philips mor. Lotte landede sent torsdag d. 3. april og rejser sammen med os hjem i aften. Da jeg så hende i lufthavnen var jeg ikke sikker på, at det var den samme kvinde, som jeg havde sagt farvel til mandag morgen d. 18. februar i Danmark. Fysisk så hun helt anderledes ud, og mentalt virkede hun overraskende meget til stede, til trods for at vi mødte hende i Indira Gandhi Lufthavns kaos.

Som idealist men også realist kunne jeg se det ske, men jeg vidste også, at det ville kræve mere end bare gode intentioner….

Da vi sagde farvel i Danmark, gik hun næsten i en vinkel på 90 %, askegrå i ansigtet med dybe rynker og en stemme, der var svag og afslørede tegn på et hårdt liv. Nu stod hun her 12 kg lettere, oprejst, med farve i ansigtet og virkede glad og tilfreds. Da jeg i August første gang fortalte Lotte om mine tanker med Philip, begyndte hun at græde. Hun havde svært ved at forestille sig, at nogen ville gøre det for den dreng, som hun holdt så meget af, men som hun så ofte havde svigtet med det liv hun havde levet. Hun troede samtidig også, at jeg var lidt småtosset i hovedet, fordi det næsten lød for godt til at være sandt. Som tiden gik, og turen nærmede sig, sagde hun flere gange, at hun nu også måtte se at få styr på sit eget liv, for det var da det mindste hun kunne gøre, når der nu blev gjort så meget for Philip. Som idealist men også realist kunne jeg se det ske, men jeg vidste også, at det ville kræve mere end bare gode intentioner…

(Uddrag fra blogindlægget, Exit India. Læs resten her)

Tilbage til Projekt Udsat

1 kommentar

  1. Hej Tina Maria:)Synes det er fantisk deilgjt hf8re at du stf8tter op om mobning:)Jeg er selv blevet mobbet og blev det i 4 e5r:(Det startede med jeg blev kaldt: bumse fje6s, luder, du er jo se5 billig, du er bare en klam lille ke6lling og andre ve6re ting. Det hele startede da jeg gik i 4 klasse, og jeg forstod ikke rigtigt hvad det var den gang. Men det blev endnu ve6re endnu, i 6 klasse begyndte de ogse5 pe5 nettet. blev hatet se5 meget, mine fore6ldre tog det lidt op med le6rene fra min skole og de sagde de nok skulle holde f8je med det. Men i 6 klasse fik jeg ogse5 briller og Blev en dag i en time foran alle andre kaldt: brilleabe og bumsefje6s af en le6re fra skolen. Jeg lf8b hjem fra skole og kunne simpelhen ikke forste5 det. I 8 klasse flyttede jeg skole men det blev det bare ve6re af, den nye skoles piger begyndte at holde mig udenfor, klassefester og ff8dselsdage. En dag te6nkte jeg nu kan det ve6re nok og satte mig hjem og begynde en selvmord, jeg vil gf8re det med en masse piller og he5be det virkede. En uge efter kunne jeg ikke mere, se5 begynde og ske6re i mig selv, og fandt ud af det flyttede smerterne. men 2 uger efter hjalp det ikke mere og begyndte et selvmords forsf8g. Det hjalp heldigvis ikke. et halvt e5r efter fik jeg det me6rkeligt og ff8lte jeg drf8mte de ting jeg oplevede i virkeligheden, se5 tog til le6gen med min mor og kom akut pe5 syghus, hvor de troede det havde noget at gf8re med en hjerne blf8dning, men det viste sig at ve6re stress pga. mobning, hver gang le6gerne ne6vnte skole gre6d jeg. Og de begyndte at for ste5 det var det der var i vejen. se5 da jeg blev ud skrevet flyttede jeg skole igen nu pe5 en friskole, i en regn pige klasse. Idag er mit liv deilgjt, har den perfekte familie, ke6reste og veninde der stf8tter mig i alt:)Jeg ville f8nske jeg var ligesom Fie der turde at ste5 frem og forte6lle sin historie:)Hilsen Camilla Nielsen (Nordjylland)

Skriv en kommentar

No Widgets Added Yet

Please add them in the WordPress admin page under Appearance → Widgets. The widget section is "projekt udsat".