Iran 2006 – Kvinderne i Iran
Når det kommer til kvindernes rolle i Iran, har vi vel nok alle sammen vores ide om, hvordan det er at være kvinde i Iran, og det er nok de færreste danske kvinder, der drømmer om at bytte tilværelse med en iransk. Jeg havde inden jeg rejste, læst og hørt om det moralske politi som gik rundt og sørgede for at tingene var som de skulle være. Fx måtte mænd og kvinder, som ikke var i familie med hinanden ikke blive set sammen offentligt. Fra tidligere vidste jeg også, at det op gennem 80’erne og 90’erne var om ikke ulovligt, så ilde set, at man tog kontakt til udlændinge, og hvis ret skulle være ret, skulle man have tilladelse fra politiet til at invitere en udlænding hjem. Jeg havde fået at vide at de langt fra var synlige som tidligere, men alligevel var jeg en anelse overrasket da to piger i ført Chador, som er den traditionelle sorte dragt, tog kontakt til mig langs floden i Esfahan.
De må køre bil, de må være i besiddelse af egen ejendom, arbejde uden for hjemmet, stemme og sidde i det iranske parlament, men stadig er der en klar diskrimination af kvinder i Iran, og fx tæller en kvindes stemme kun det halve i en retssag.
Fatima, hed den ene, som jeg snakkede med i godt en time. Fatima læste engelsk, og var selvfølgelig interesseret i at få udvidet hendes ordforråd. Det forråd hun havde, var dog rigeligt til at sætte mig ind i en række forhold, som ville tage alt for meget plads her. Hun var ikke selv så begejstret for at bære Chador, men der var ikke de store muligheder, og hun foretrak den stadig frem for bare at gå med tørklæde, eller ‘uniform’, som de kalder det, hvis man har almindeligt tøj på og slør. “Der er større respekt omkring piger der bærer chador, de ser mere religiøse ud”, sagde hun, hvilket forklarede hvorfor. Skulle man nu som kvinde vælge en tørklædefri dag, kan man se frem til en tur i fængsel, så når de siger, at de bliver nødt til det, så bliver de nødt til det. Alt dette bliver ironisk nok set i lyset af, at Iran anno 1979 før den islamiske revolution og Khomeini, var et land uden tørklædetvang. I 30’erne bestemte den daværende shah (konge) sig for at åbne mere op mod omverdenen, det betød afskaffelse af tørklædet, kvinder kunne søge om skilsmisse, shah’en opfordrede kvinder til at arbejde udenfor hjemmet og alderen for hvornår en kvinde kunne blive gift, blev hævet til 15 år, (senere i 1962 blev den hævet til 18). Efter Khomeinis komme varede det dog ikke længe før tørklædet var tilbage i heldragt-version og alderen for hvornår en kvinde kunne blive gift røg igen ned til de oprindelige 9 år. Blev hun fanget i at bære forkert tøj eller synlig make-up, risikerede hun pisk, og var hun utro kunne hun blive stenet. Retfærdigvis bør jeg nok også nævne, at mændene i denne periode heller ikke just kunne boltre sig. Fx måtte man ikke gå med cowboybukser og man måtte ikke barbere sig.
Disse skrækscenarier, skal man nu nok lede længe efter i dag. Pigerne går med flere lag af make-up, og tager tilsyneladende kontakt til hvem de vil. I forhold til mange af de omkringliggende lande er kvinderne i Iran tilsyneladende bedre stillet. De må køre bil, de må være i besiddelse af egen ejendom, arbejde uden for hjemmet, stemme og sidde i det iranske parlament, men stadig er der en klar diskrimination af kvinder i Iran, og fx tæller en kvindes stemme kun det halve i en retssag. Tiderne skifter dog, og set i lyset af den nye generation af unge, vil der med al sandsynlighed fortsat ske store ændringer. Jeg har svært ved at se Islamisterne fastholde det jerngreb på Iranerne de næste 10-20 år, det jerngreb som allerede så småt er ved at ruste.
Post scriptum
I aften fik jeg selv lov til at se de moralske vogtere i aktion. Reza (en iraner jeg har rejst med et par dage) og jeg sad på en restaurant og spiste og røg vandpibe. Pludselig ser jeg en politimand komme ind, som går ned gennem restauranten, som om han kigger efter nogen. Senere ser jeg ham gå ud med en kvinde, jeg tidligere har set gå ind alene. Reza fortæller, at kvinden, som er ca 35 år gammel, højst sandsynlig er gift, men at hun har siddet med en ung fyr. Kvinden har muligvis tilbudt sig selv til fyren, og måske er det ikke første gang. Det er hvad der sker, når den nye generation gør som det passer dem, mener Reza. Kvinden vil blive taget med på stationen, hvor der vil blive ringet til manden for at høre om han kender fyren. Hvis ikke, vil kvinden ifølge loven skulle begraves til brystet og stenes ihjel, det samme ville gælde, hvis det var en gift mand der gjorde det. Det er sharia lovgivning i dens yderste konsekvens.
I dag i år 2006, vil kvinden højst sandsynligt kunne komme udenom det på en anden måde. Måske vil hun betale en bøde, eller kun sidde lidt i fængsel, og det samme vil gøre sig gældende for fyren. Hvis ikke det er første gang det er sket for kvinden, vil hun højest sandsynligt blive tjekket for kønssygdomme.
Før vi gik, fandt vi ud af, at politiet var kommet fordi, der havde siddet en fra den iranske efterretningstjeneste, ved bordet ved siden af og overhørt kvinden og fyrens samtale. Han havde vurderet, der var noget galt og tilkaldt politiet.