Iran 2006 – Det Jordskælvsramte Bam

Den 26. december 2003 kl. lidt over 5 tidligt om morgenen blev mellem 40 og 50.000 mennesker slået ihjel i løbet af få minutter. Et jordskælv som målte 6.8 på Richter skalaen ødelagde alt og tusinder af mennesker blev hjemløse, barnløse eller forældreløse.

Mr. Akbar, den smilende vært for Akbar Tourist Guest House, fik 40 års arbejde jævnet med jorden, men på denne onsdag, mere end to år efter, har han endelig fået gravet ud til fundamentet på det nye ‘hotel’, så hans gæster, han selv og hans familie ikke længere behøver at sove i containere, eller dårligt byggede soveværelser. “This time, we will build something strong”, siger han i en bestemt tone. Han har ikke i sinde at skulle grave gæster ud af hans hus en gang til. “I like to think of myself as a good writer, but I still haven’t found just the right words to describe the feelings and emotions of all this”. Akbar kigger lidt opgivende ned i bordet, og kigger så op igen. “But life carries on, and I can tell you this: Bam will rise again, a new Bam, a stronger Bam. Bam will become something different”.
“I like to think of myself as a good writer, but I still haven’t found just the right words to describe the feelings and emotions of all this”
Bam er selvsagt ikke det det var engang, og jeg husker selv, hvordan jeg for et par år siden hørte om Bam for første gang, og så billeder af den gamle bydel i Bam – før jordskælvet. Et fantastisk smukt sted, men gemt væk bag jerntæppet i Iran. Jeg ærgrede mig over, at der var steder i verden, der var så smukke, men som jeg aldrig havde hørt om. Den gang blev der sået en lyst i mig til i det mindste at se, hvad der stod tilbage. Måske i det mindste for at give hyldest til et sted, der engang var noget, men nu noget helt andet.

“Bam has been hospitalized, and if you are hospitalized, you appreciate people coming to visit you. That’s how it is here now. People here in Bam look on foreigners differently now. Before they were nothing but tourists to the people, but now they see you people from the west, as the ones who came and helped. You remind them of the help they received”.
“”Bam has been hospitalized, and if you are hospitalized, you appreciate people coming to visit you”
På min tur til det historiske ARG-E-BAM var jeg så ‘heldig’, ved hjælp af mit pressekort, at få en tur helt op på toppen af ruinerne af det gamle citadel. Ca 100 mennesker arbejder nu hver dag på at fjerne murbrokker fra stedet, og genopbygge det som i mange år har tryllebundet de besøgende. Arbejdet har nu varet 2 år, men Amin, som ham der viste mig rundt hed, siger at der vil være nok at arbejde med til mange år endnu. “Maybe in 30 years I’ll come back, and see this rebuild. I hope”! Amin, de 100 andre og UNESCO vil i hvert fald gøre sit for at se den gamle bydel tilbagevinde fordums storhed.

Tilbage til Iran 2006

Skriv en kommentar

No Widgets Added Yet

Please add them in the WordPress admin page under Appearance → Widgets. The widget section is "Iran".