I lort til halsen!…og hvad så?

"I lort til halsen...og hvad så? Et fantastisk udtryk, med tanke på det som de unge mennesker kan komme ud for, når de nu meget snart skal ud i verden for at opleve.

Dette indlæg gjorde stort indtryk på min datter og fyldte rigtig meget i hendes tilbagemelding på jeres eftermiddag. Hendes konklusion var helt klar, at når Anders kunne, så kunne hun også. Det var et indlæg, som hun mente at vi som forældre var gået glip af!"
- Far til en pige, der skulle på High School igennem MyEducation

Som 16-årig bestemte jeg mig for at blaffe til Rumænien...

På dette tidspunkt i mit liv havde jeg været uden for Danmarks grænser 2 uger i alt. Vi rejste aldrig da jeg var barn, "Blå Mandag" blev fejret i Holstebro og kun 2 gange nåede jeg til Hovedstaden inden mine teenageår tog fat. MEN på trods af en opvækst med udsigt til Mors og Jantelov, brændte der en længsel efter eventyr! En længsel der fik mig til at blaffe mod Rumænien som 16-årig.

2 dage efter afrejsen fra Nordvestjylland blev jeg sat af i en lille landsby ca 80 km syd for Budapest, og først da jeg så baglygterne fra det sidste lift forsvinde i det fjerne, fandt jeg ud af, at jeg havde glemt mit pas i bilen...

Så der stod jeg 16 år gammel "I lort til halsen...og hvad så?".

20 år senere har jeg nu blaffet over 100.000 km, rejst i godt 80 lande på 6 forskellige kontinenter, og skrevet artikler fra flere af dem...men den aften i Ungarn som 16-årig vil altid stå som mit "Point of no return". Den aften stod jeg i lort til halsen...og jeg fandt en vej igennem og har nydt at gøre det lige siden, hvad enten det så handlede om at blive anholdt i Irak, være ved at miste sin flyver i Venezuela, blive bestjålet på Copacabana, trille rundt i en bil på en bjergside i Colorado...eller komme for sent til bussen på Nørrebro;-)

Dette foredrag har ikke bare til hensigt at underholde jer med mine eventyr. I dette foredrag vil jeg bruge mine eventyr og erfaringer til at hjælpe jer med at forstå, hvad I kan gøre for at få det maksimale ud af jeres eventyr.

Foredraget vinkles selvfølgelig forskelligt afhængig i forhold til om det skal bruges til en flok unge, der skal af sted alene på et længere High School ophold i en anden kultur, eller om det er til en gruppe af unge, der skal sammen af sted i en kortere periode, måske som en studie rejse. Endelig er der også muligheden for, at det kan vinkles til et voksenpublikum, men i det tilfælde er det nemmeste, at I sender en mail med jeres tanker, så skal jeg sende jer et par bud på, hvad jeg kan tilbyde i denne sammenhæng.

Se mere om foredragets indhold længere nede.

"Det hjælper ikke at hænge med hovedet...når man står i lort til halsen" (Ukendt)


Foredragets indhold

Essensen i foredraget er at få lytterne til at "STOPPE OP", "REFLEKTERE" og "FORSTÅ".
Da jeg begyndte at rejse som ung var jeg på trods af min åbenlyse uvidenhed, ofte overbevist om, at jeg vidste ret meget...siden den gang er det kun gået tilbage.
På trods af, at min viden for hvert land jeg har besøgt igennem årene er blevet større, er jeg blevet bevidst om endnu flere ting jeg ikke ved noget som helst om. Denne viden skal vi bruge, når vi møder den verden, der ligger udenfor for vores vante rammer. Den skal få os til at stoppe op, undres og være nysgerrig. Den skal hjælpe os til at møde verden med et ydmygt sind, og lære os, at vi først må søge at Forstå...dernæst at blive Forstået!

Om du rejser, hvorfor du rejser og hvordan du rejser, hænger sammen med, hvordan du ser på dig selv. Vi har alle sammen et selvbillede, og vi har en selvfortælling, der dominerer, hvordan vi møder og behandler andre...og os selv. Dette foredrag sætter fokus på, hvordan selvbilledet er blevet udviklet og hvordan det kan hjælpe os eller spænde ben for os, når vi rejser ud og møder verden.

Vi ser ikke Verden som Verden er - Vi ser på Verden, som VI er!


  • “Hej Anders. 1000 tak for dit super foredrag, her på Oure. du har virkelig, sat en masse igang i hovedet på mig, og jeg har virkelig tænkt over de ting du sagde. Især dine filosofiske sætninger, og det du fortalte med menneskers image, jeg har aldrig rigtigt, tænkt på det før. Det er virkelig noget jeg vil tage med ud i livet... igen tak for et fedt foredrag...” – Julie, Oure Idrætsefterskole

  • “Jeg er helt sikker på mange af mine venner lyttede meget mere til dig, end hvis der havde stået en herre med en stram slipseknude :-) Du er dygtig til at fange menneskers opmærksomhed og tankegang!!” – 16-årig pige, Hørby Ungdomsskole

  • “Tak for et skønt, skønt foredrag.! da jeg efter foredraget forlod lokalet, havde jeg en vild fornæmmelse i kroppen.. du fik bare fat i noget, dybt inde i mig.. det du sagde satte så mange tanker i gang inde i mit lige nu, alt for lille hoved! du er enormt inspirerende, og en persom der virkelig sætter spor selvom jeg ikke aner hvem du i virkeligheden er.” – Josefine, Københavns Tekniske Skole

  • “Lige en stor tak for et super godt foredrag på Husflidsefterskolen i går. Vores datter har haft meget svært med at finde sig til rette, hun føler sig meget anderledes end de andre - ikke så lille og net som mange af de andre piger - og så "var hun jo ikke så meget værd". Du satte virkelig noget i gang! Vi som forældre kan også bruge det i vores hverdag.” – Ernst og Trine, forældre

  • “Tak for et super foredrag, det var virkelig inspirerende at høre på. Tror det er et af de bedste foredrag jeg længe har været med til. Jeg er sikker på der er mange der efter dit foredrag vil gøre mere for at give folk noget mere selvtillid. Selvom vi var mere end 200 elever i rummet lykkedes det dig alligevel at have fuldstændig stilhed, bortset fra når du sagde noget sjovt. ” – Kris, Vejstrup Ungdomsskole