Irak 2004 – Images of Jordan
Images of Jordan, 18. januar 2004, Amman
Tiden i Jordan har været fantastisk. Vi var advaret på forhånd, men kun sjældent lader man en advarsel fra folk man ikke kender synke ned og bundfælde sig. “Jordaniens are friendly people”, sagde folk, men hvorfor skulle vi tro dem? -Hvorfor skulle vi ikke tro dem?
“Sandhedsværdien i det vi gør her er måske det vigtigste element for os overhovedet. Vi ønsker at skildre hvad vi ser, ikke hvad vi synes skal ske, eller hvad vil være mest interessant.”
Hvorfor skulle I tro på, hvad vi skriver. Vi kunne jo så nemt som ingenting nedskrive den ene løgn efter den anden, for at gøre ting mere fantastiske end de er, for at gøre os selv mere interessante. I ville måske aldrig kunne tjecke op på om vi har fortalt sandheden, det ville være for us to know – for you to find out! Sandhedsværdien i det vi gør her er måske det vigtigste element for os overhovedet. Vi ønsker at skildre hvad vi ser, ikke hvad vi synes skal ske, eller hvad vil være mest interessant. Vi er ikke hængt op på at vi skal finde ‘historién’, der vil gå verden rundt, lad andre om den, og lad os så få lov til at gøre et forsøg på at fortælle jordnære, sandfærdige historier vel vidende at underholdningsværdien i manges øjne vil falde, men so be it!
Jeg skriver ofte i forhåbning om at gøre noget uforståeligt mere forståeligt. At gøre noget ubevidst bevidst. Og det behøver ikke være livets store spørgsmål hver gang. I dag fx har jeg mest af alt lyst til at fortælle og give et indblik i, hvor venlige jordanerne har været på vores vej de sidste 3 dage.
I stedet for at tale i brede, generelle vendinger vil jeg fortælle dig kort om Hasheem: Vi ankom til Wadi Mousa ved Petra i fredags. Petra, som er den største attraktion i Jordan overhovedet, og som omkring 1990 var ved at koste Indiana Jones døden i hans søgen efter ‘the holy gral’.
Vi gik ned på en netcafe for at tjecke mails og overføre noget til hjemmesiden. Det ville ikke som jeg ville. Min nymoderne laptop kunne ikke hookes op. Hasheem kommer. Prøver først det ene, så det andet. Installerer en proxy server, søger efter løsninger på nettet. Efter 3 kvarter tager han mig med ind ved siden af. Vi går ovenpå hvor han snart vil åbne en computerforretning og internetcafe med satellit forbindelse. På væggen hænger der en kalender fra Canon og et skrift skrevet af Osama Bin Laden. “Jeg føler mig truet og jaget, for ting jeg ikke har gjort”, står der med arabiske bogstaver.
Hasheem får en ny computer op at køre, som vi kan overføre dataene til. Der er ikke Windows XP. Han skifter computeren ud med en helt ny. Opretter bruger og internetforbindelse og efter i alt 2 timer er jeg på nettet og kan overføre teksten ‘Venteværelset’ til hjemmesiden. 2 timer og ca 20kr. Hasheem hjælper mig ikke for pengenes skyld, han sætter en ære i, at jeg får løst mit problem. Hans venner dukker op. De er også nysgerrige. Hasheem taler udmærket engelsk, hans venner gør hvad de kan. Vi står og joker lidt med dem, og viser dem nogle billeder jeg har liggende på min computer fra andre steder i verden. Det er steder de kun kan drømme om at rejse hen, kun meget få jordanere får muligheden. Deres verden er den der er at finde inden for de 90.000km2 som Jordan er.
Måske er det derfor de er så venlige overfor os. De håber igennem det, at flere vil vise dem interesse og komme ned til deres land og give dem indblik i, hvad der sker rundt om i verden, når de nu ikke selv har muligheden. Smile – and the world smiles with you. Vi har ingen grund til ikke at skulle smile til Jordan – for de smiler til os!
