Irak 2004 – Før Afrejsen
En uge inde afrejse sidder jeg her på mit hummer i Brønshøj, og tænker det hele igennem. Hvad skal vi nå inden afrejse? Hvordan vil det gå? Skal vi starte sydpå, eller nordpå i Mosul?
Overalt på min vej reagerer folk næsten ens, vel egentlig meget logisk da de er udsat for den samme nyhedsstrøm som jeg, men samtidig også en smule foruroligende. Er vi ikke i stand til at se mere bagved den “Virkelighed” vi får præsenteret? “Irak?..ok”! Efterfulgt af to varianter: “Det lyder godt nok spændende”, eller “Hvad har I gang i”?, sagt mere eller mindre direkte.
Langt de fleste er dog efter kort samtale enig med os i, at det er en go ide. At vi har fat i noget af det rigtige. Folk kan godt se, og vil også godt indrømme, at nok ved de meget om Irak lige nu, men hvad ved de egentlig? Ja, der er flere sider af samme sag, men hvor ofte orker man at bruge tid på det man ikke får præsenteret. Sjældent.
Det sidste halve år har lært mig meget om det igennem Robinson. Mandag efter mandag har en del danskere, dannet deres mening om nogle mennesker på baggrund af hvad nogle TV-folk, der skal lave underholdning har valgt at vise. Vel vidende at der sikkert også er mere end, hvad der bliver vist, vælger folk alligevel at referere til deltagere som psykopater, og hvad der er værre. Hvad der bliver vist er sket, og er en del af virkeligheden, men ikke den hele, og det er måske det vigtigste at huske, når vi foretager vores grundige ekspert-analyse.
I Irak er der krigstilstande. I Irak er der terrorangreb. I Irak er der såmænd folk, der er villige til at gøre hvad som helst, så længe de bare kan spejde Himlen og et hav af kvinder forude. Men I Danmark er der også rockere og lortevejr. Hvordan ville du have det med, hvis det var det eneste en Iraker kunne læse om Danmark? Gør det dig til motorcyklist med rygmærke, der kører året rundt i blæst, regn og slud?
På Christiansborg prales der ofte om det danske videnssamfund, men er det i virkeligheden ikke stadigvæk et informationssamfund, hvor vi underlægges det, “mere kompetente” folk vurderer, er bedst og ikke at forglemme, mest underholdende for os. Køb 4 aviser og nup 2 gratis i bussen på vej til arbejde, og undr dig over hvor ens nyhedsstrømmen trods alt er. I sportssektionen er det fint nok, at der er lidt ensretning. Jeg ser helst ikke en gradbøjning af et 1-1 resultat, men i tilfældet Irak, er det desværre samme tendens.
Ved at tage til Irak og fokusere på den positive historie, og det der OGSÅ sker, revolutionerer vi ikke Verden, men vi må få lov til at være en fjer på den anden side af vægtskålen.
Der er altså en uge til vi rejser. I morgen får vi lov til at fortælle om vores tur i Go’ aften Danmark. Nogen vil mene jeg har været nok på TV, og det kan jeg da kun give folk ret i, det tror jeg såmænd vi alle har. Men hvorfor ikke bruge de midler, der er her i samfundet til at komme med et positivt budskab, og om muligt være med til at præge folk. Du og jeg lader os jo alligevel præge igennem ‘kassen’ på så mange andre punkter.
Jeg tror vi starter sydpå, og slutter turen af i Mosul!