Irak 2004 – Karrada, Baghdad

Karrada distriktet 23. januar 2004, Baghdad

I den sydlige del af det centrale Baghdad ligger Karrada. Karrada er regnet som et kristent kvarter, men er så meget mere end det. “Helwa” og “Jameel” er ord, som oftest bliver brugt til at beskrive området. Smukt betyder det. For mange er Karrada blevet til et åndehul under denne konflikt. Et besøg til Karrada er som et frikvarter, hvor man stadig kan føle sig relativt sikker. Tilsyneladende et af de få lige nu.

“Salaam a’laykum”, “min Danemark”, “ismi Anders”. De første sætninger ligger under huden allerede og bliver brugt som modsvar til de nysgerrige blikke, folk sender os. Ikke alle er lige frimodige, men en hilsen fra os på deres modersmål, sendt tværs over vejen eller fortovet, får dem øjeblikkeligt til at lyse op, og gengælde vores hilsen. En gåtur op ad Karrada street byder på flere hilsner pr Kvadratmeter, end noget andet sted vi tidligere har været.

“Where are you from?”, spørger en af de nysgerrige. “Are you Americans?”
Ehne mu American“, svarer jeg tilbage. Måske den vigtigste sætning at kunne efter de gængse hilsner, i et land hvor hadet til amerikanerne stiger dag efter dag. Vi er fra Danmark fortæller jeg videre. Han begynder så at fortælle om nogle videooptagelser han har, hvor man kan se at amerikanerne bomber præsidentpaladset og nogle optagelser fra massegravene under krigen mod Iran.
if you are interested, I can sell“.
Jeg fortæller ham, at vi heller ikke er journalister. -Men hvad er vi så?
Bag på Carstens rygsæk har han skrevet; Ehne hillal Achmar, som betyder at vi er fra Røde Halvmåne/Røde Kors. Muthanna, fra den første dag, sagde at det var en go ide, bare for en sikkerheds skyld. “Jeg ved godt, at det er en løgn”, sagde han, “men det kan måske få nogen på andre tanker.”

For amerikanerne og de andre journalister hernede er vi freelance journalister, primært for at de skal tage os mere seriøst. Får de hele historien kan de ikke forstå, at vi gider tage herned for egen pengepung og sætte vores liv på spil. For nogen er vi også bare turister, mens andre får hele den lange version om hvad vi laver her, og hvorfor.

I’m Dr Ali from Kindi Hospital.” Mens jeg har afslået købet af de to videoer, har Carsten stået og snakket med Dr. Ali. Han er chef for en afdeling på Kindi Hospital, som er et af de største i Baghdad. Han fortæller nogle historier fra krigen og fortæller hvordan de arbejdede 24 timer i træk over flere dage. Hans skole-engelsk afslører at han er veluddannet, men måske ikke nok til at komme videre til at andet land og arbejde. “I want to get out, it’s too crazy here!
Inden Ali skal videre, aftaler vi at kigge forbi hospitalet en dag.

Læs mere fra Karrada:

Børnene i Karrada
Jeff, en eksiliraker
Tilbage til Irak 2004

No Widgets Added Yet

Please add them in the WordPress admin page under Appearance → Widgets. The widget section is "Udsat".